Kommunikation

Hvad er kommunikation?

Vi gør det med arme og ben. Vi gør det med mund og ører, ja, vi gør det faktisk med hele kroppen. Og vi kan slet ikke lade være. Også når vi beslutter, at vi ikke vil, gør vi det. Vi kommunikerer. 

Ordet “kommunikation” er afledt af det latinske ord “communicare”, der betyder “at gøre fælles”. Med andre ord: Kommunikation betyder, at vi gør noget fælles med andre – vi deler noget med nogen. 

Nonverbal kommunikation

Og hvordan gør vi så det? Det allerførste vi mennesker kan, er at kommunikere nonverbalt. Allerede som spædbørn mestrer vi nonverbal kommunikation, og alene med ansigtsudtryk, grådens decibel-niveau og mere eller mindre vrede fagter kan vi fortælle vores forældre, at vi er sultne, trætte eller trænger til en tør ble. 

(Okay, nogle gange er vores forældre nødt til at gætte sig frem, og nogle gange er de virkelig langsomme i opfattelsen, men de forstår i hvert fald, at noget er galt.)

Verbal kommunikation

Det næste vi lærer, er verbal (mundtlig) kommunikation, altså vores sprog, lyde og tonefald. Vores ordforråd opbygges, og vi lærer at forstå nuancerne i sproget, så vi kan kommunikere mere præcist med vores omverden. 

Skriftlig kommunikation

Skriftlig kommunikation

Næste skridt er den skriftlige kommunikation, hvor vi lærer at formulere os på skrift i tekster i forskellige variationer. Her bruger vi en stor del af det, vi har lært i vores verbale kommunikation, men lærer også, hvordan vi skriver, så modtageren forstår vores budskab, hensigt m.m. 

Visuel kommunikation

Sidst men ikke mindst bruger vi også visuel kommunikation. Det er meddelelser, der bliver overbragt ved hjælp af visuelle hjælpemidler. Visuel kommunikation er blandt andet illustrationer, billeder, grafikker, videoer osv.  

Vi mennesker er fra naturens side udstyret med en stærk visuel sans, og vores syn spiller en stor rolle i vores daglige liv. Du tænker måske ikke over det, men der er ganske få situationer, hvor vores øjne ikke er på arbejde. Det er dem, der giver os størstedelen af den information, vi skal bruge for at navigere, aflæse, ja, fungere i det hele taget.

Derfor er det typisk nemmere for os at forstå et skriftligt budskab, hvis det er ledsaget af visuelle elementer, der underbygger den skriftlige del. De visuelle elementer gør det dels nemmere for vores hjerne at afkode budskabet, og dels husker vi det markant bedre.

Information om kommunikation? Eller kommunikation om information?

Ordene information og kommunikation bruges ofte i flæng, men der er markante forskelle på de to begrebers betydning. 

Information er envejs. Vi har en afsender – der har et budskab – der leveres til en modtager. Bum. Mission Accomplished. 

Kommunikation er tovejs eller flervejs. Vi har en afsender – der har et budskab – der leveres til en modtager. Men opgaven er ikke løst endnu – det er nemlig nu, modtageren kan svare på afsenderens kommunikation og dermed selv kommunikere tilbage – og så videre, og så videre.

Sammenligner vi med information, er der en række fordele ved kommunikationens tovejs-proces. Dels kan afsender og modtager hver især løbende justere deres kommunikation, så deres budskaber bliver forstået rigtigt af den anden. Dels har begge parter mulighed for at bygge videre på det, der kommunikeres. På den måde udvikles og udvides både selve kommunikationen men også forståelsen hos modtager og afsender.

Kommunikation er en proces, der er svær at afslutte, og dermed er det en “Ongoing Mission”.

Information eller kommunikation?

Det er dog ikke alle budskaber, der nødvendigvis skal kommunikeres – der er masser af budskaber, der alene bør informeres. 

Et af DR tv’s længstlevende og ikoniske programmer, OBS, har i mere end 40 år rullet hen over danskernes tv-skærme med information om, at “kun en tåbe frygter ikke havet”, “gå aldrig tilbage til en fuser” og andre budskaber. OBS har leveret flere end 1200 programmer, der ofte bliver set af mellem en halv og en hel million seere i løbet af en uge.

OBS – oplysning til borgerne om samfundet, er skoleeksempler på mere eller mindre vellykkede oplysningskampagner – altså information. Det er kampagner og indslag, der ikke indeholder en forventning om, at modtageren giver feedback på materialet.

Parkeringsskilt

Her havde det nok været bedre med tovejs-kommunikation, så modtageren kunne spørge ind til, hvad p-pladserne mon skal benyttes til, når man nu ikke må parkere?

Budskab, målgruppe og platform

Ingen bevidst kommunikation uden budskab og målgruppe. De valg vi træffer om budskab og målgruppe, især på virksomhedsplan, påvirker resten af vores valg for kommunikationen – for eksempel hvilken platform, vi med fordel kan benytte. Budskab og målgruppe er altså styrende for hele kommunikationsstrategien.

Eksempel: Forestil dig, at du er støvsugersælger. Din brancheorganisation “Foreningen for Danske Støvsugersælgere” har netop offentliggjort en undersøgelse, der dokumenterer, at markedet for salg af støvsugere kan ekspanderes med 300 procent, hvis I bliver bedre til at sælge til mænd i alderen 18-30 og til kvinder i alderen 75+.

Her er det nødvendigt at dele kommunikationsstrategien op i to:

  1.  Målgruppe: mænd 18-30 år.
    Budskab: Støvsugning får din partner til at synes, at du er sexet.
    Platform: Facebook
  2.  Målgruppe: kvinder 75+.
    Budskab: Regelmæssig støvsugning styrker kroppen og forhindrer knoglebrud. Motto: Støvsug hver dag og lev længere!
    Platform: trykte annoncer i ugeaviser og ugeblade.

Forskellige budskaber og målgrupper – ét produkt

Det er i princippet det samme produkt, du sælger – med du gør det med vidt forskellige budskaber til forskellige målgrupper og dermed på forskellige platforme. Det er same same – but different. Dit valg af budskab og målgruppe påvirker nemlig de valg, du træffer i forhold til både platform, materialets udformning, strategi osv.

Derfor er det vigtigt, at du har styr på både budskab og målgruppe, inden du går i gang med at udvikle din kommunikationsstrategi(er) og dit materiale. De danner nemlig grundlag for resten af din proces og er med til at sikre, at din kommunikation i sidste ende lykkes.

Et mål = tydelige resultater

Det lyder måske banalt og indlysende, at du bør sætte både overordnede mål og specifikke mål for din professionelle kommunikation – men jeg skriver det alligevel. For mange af os glemmer det i farten, når vi liiiige skal have skrevet et opslag til sociale medier, rettet hjemmesiden til eller ændret i powerpointen, der skal med til kundemødet. 

Du må gerne være tydelig i din forventning eller opfordring til din modtager – naturligvis på en høflig måde, så du ikke forventer det uoverkommelige. 

Vi mennesker er så sløve, at vi ofte har brug for at få at vide, hvad vi skal gøre, selvom det virker fuldstændig åbenlyst. Når du i forlængelse af et opslag på din Facebook-side skriver, at opslaget gerne må deles eller kommenteres, får det typisk flere … ta daaaa: delinger og kommentarer, end hvis du ikke gør det.

Ved du, hvordan du kommer i mål med din kommunikation?

I forhold til mødet med andre mennesker – kundemøder, præsentationer, foredrag, oplæg og så videre – er det afgørende, at du lægger dit fokus, dine kræfter og din energi det rigtige sted. 

Jeg oplever mange kunder og samarbejdspartnere, der bruger meget tid på at overveje og planlægge, hvad de skal sige til en præsentation eller et kundemøde. Men de bruger uhyggeligt lidt – for ikke at sige slet ingen – tid på at planlægge, hvordan de vil sige det. Det er paradoksalt, når størstedelen af vores budskaber overbringes nonverbalt.

Det vigtigste er det, du ikke siger

I runde tal er det 40 procent af vores budskab, der overbringes verbalt i mødet med andre mennesker. 60 procent af budskaberne overbringes nonverbalt, og det er derfor, det er så vigtigt at gøre et godt førstehåndsindtryk og i det hele taget være forberedt på, hvordan du formidler dit budskab. 

Med andre ord: Den måde du giver hånd på, bevæger dig, ryster på hovedet eller hånden, dit toneleje og dine armes bevægelser –  har større betydning for, om du får salget igennem, end det tilbud, du har brugt flere dage på at beregne og inkorporere i et lækkert powerpoint-show. 

Nonverbal kommunikation kan undergrave eller styrke

Din nonverbale kommunikation kan både være med til at styrke men også undergrave din mundtlige kommunikation. Du kan sandsynligvis godt køre et salg igennem, selvom du ikke har øvet præsentationen af dit tilbud fra a til z hele natten, hvis du derimod er god til at få din krop til at kommunikere de budskaber, din halvlunkne powerpoint måske ikke gør. Et fast håndtryk, en overbevisende stemme, aktivt lyttende, nikkende hoved og så videre kan betyde, at dit kropssprog overbeviser din potentielle kunde. 

På den anden side kan selv den tydeligste mundtlige kommunikation smadres af dit nonverbale sprog på nul komma fem:

 

Forestil dig en situation (det kan de fleste af os, der har eller har haft små børn), hvor du opdager, at der har været “mus” i skabet med slik. Der er simpelthen forsvundet store dele af den pose guf, du havde gemt til fredag aften.

Nu spørger du ungerne, om de har taget noget. De svarer selvfølgelig nej. MEN de gør det med svag stemmestyring, et underligt højfrekvent toneleje og uden at få øjenkontakt med dig.

Tror du på deres nej? Nej, selvfølgelig gør du ikke det – ungerne underminerer jo på fornemmeste vis deres verbale kommunikation (nej, vi har ikke taget af slikposen) med deres nonverbale afsløringer. 

Det kan betale sig at forberede både den skriftlige del af sin kommunikation og den nonverbale kommunikation. Betyder det så dobbeltarbejde? Nej da – for når du er godt forberedt på begge fronter, får du dobbelt så mange ordrer hjem, så du behøver kun at booke halvt så mange kundemøder. Smart, ik’? 

Tjekliste til den gode kommunikation

  1. Hvad er budskabet
  2. Hvem er målgruppen
  3. Hvilken platform vil du bruge
  4. Hvad er det forventede resultat
  5. Materialet udarbejdes
  6. Strategien for, HVORDAN du vil overbringe materialet udarbejdes // offentliggøre materialet

GIF

Jeg håber, at jeg med denne tekst har været med til at “gøre fælles”, hvad kommunikation blandt andet er.

God fornøjelse med din kommunikation
– på den ene og anden front!

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *